 |
 |
|
 |
 |
|
Tanker i den første tid uden Thony.
|
 |
|
|
 |

 Søndag den 28 september 2003 skulle vise sig at blive en af de to værste dage vores familie endnu har oplevet. Jeg var alene hjemme da John var på Jyllandsringen til DTC løb. Kl. 18.30 kom der to politifolk og ringede på døren og jeg vidste af en eller anden grund at noget var rivende galt, de så begge så sammenbidte ud da de stod der og spurgte om der var et sted vi kunne sætte os og snakke sammen, da de desværre havde en meget kedelig meddelelse til mig. Vi gik ind i stuen og da vi havde sat os , sagde de at vores søn var på Glostrup Amts Sygehus han var desværre dræbt i en trafikulykke på Holbækmotorvejen ved Vallensbæk kl. 17.35 . Derefter brød verden sammen og jeg fattede ikke rigtigt noget som helst, sad bare i sofaen og græd og spurgte om de nu også var helt sikre på at det var vores Thony de snakkede om, jeg forstår det stadig ikke. Sent søndag aften efter at Helle, Jimmi og John var kommet hjem kørte vi til Glostrup for at se Thony og jo det var ham som lå der i sengen lige så pænt som om han sov, vi var lidt hos ham og derefter fik vi en kop kaffe som var sat frem til os i et lille stille værelse med levende lys, så vi kunne sunde os lidt inden køreturen tilbage til Ringsted, først var vi dog inde og hilse på Allan som lå til observeation for hjernerystelse et andet sted på sygehuset jeg husker ikke hvor, den stakkels mand var jo også helt rundt på gulvet. Inden vi kørte fik vi udleveret to sedler på de småting som Thony havde haft i lommerne, hans telefon og nogen kontanter som vi så kunne få udleveret når skifteretten havde gået tingene igennem, vi fik også en folder om hvordan man skulle forholde sig i henhold til dødsfald i familien altsammen var fuldstændig uvirkeligt.
|

 Torsdag skulle vi til kapellet på Rigshospitalet hvor Thony var blevet overført til, der kunne vi sammen med vores nærmeste familie, Gurli, Jens Erik og Henriette, Thonys mormor og farmor, Helle og Jimmi, holde en lille højtidelihed og sige farvel til Thony hvilket var meget meget svært da man så vidste at det var uigenkaldeligt sidste gang vi skulle se ham. jeg troede at jeg ville falde om på gulvet nå dørene blev åbnet for nu var han jo lagt i en kiste og det havde jeg meget svært ved at forholde mig til men sådan blev det ikke, jeg kunne slet ikke lade være med at gå hen og kæle ham på kinden selv om den var væmmelig kold han måtte bare have et farvelkys fra mor og far. Vi gav ham allesammen en ting med i kisten blandt andet også et billede af hans fodboldhold som Morten og Klaus kom med. John lagde en af de præmier som de sammen havde vundet til motorløb, jeg selv lagde et billede af os allesammen fra Thailand og Helle havde skrevet et langt brev til ham om alle de ting hun gerne ville have sagt men ikke nåede. Derefter blev kisten lukket og vi bar ham ud i rustvognen som vi så kørte efter hele den lange vej forbi Brøndby stadion og til Ringsted
|
 Begravelsen fandt sted den fjerde oktober og det var en smuk efterårsdag med sol og blå himmel. Benløse kirke var fyldt med venner og famile ja der var såmænd også fyldt i våbenhus og udenfor kirken stod mange, også den dag var svær at komme igennem og især for Helle som lige smuttede til Slagelse og fødte Mathias fredag den 3/10 kl. 21.30 det foregik i en ruf for hun skulle ihvertfald hjem til begravelse næste formiddag det var hun overhovedet ikke et øjeblik i tvivl om, hun er en sej pige må man sige. Begravelsen var så smuk og så rørende alle græd og det rørte os alle meget at se hvor alle vennerne var mødt op og hvor savnet Thony ville blive, to af hans venner kom endda hele den lange vej fra sydamerika hvor de lige var taget ned på et længere varende ophold, det var bare så flot og så fantastisk sødt af dem.
|
 I morgen er det den 28/10 så er der gået 1 måned siden Thony døde, det har været en meget svær måned at komme igennem og det er såmænd ikke blevet lettere at forstå, det virker stadig som en ond drøm man håber at vågne fra lige om lidt selv om fornuften siger at det gør du ikke. ingen kan forestille sig hvor håbløst alting forekommer en, af og til tænker jeg, min dreng ligger nede i den kolde våde jord, jeg ved det lyder lidt sindsygt men sådanne tanker kommer indimellem.Det er endda meget svært for mig at sige højt at Thony er død, det er som om det ikke er sandt hvis bare ikke man siger det højt.
|
 Ja nu er der så gået 2 måneder og vi går stadig rundt uden rigtigt at kunne samle os til noget fornuftig, vi tænker på Thony hver eneste dag mange gange hver dag og græder også en hel del, man tænker på hvorfor det skulle gå ham så skidt, han var jo så glad for alle livets goder. I morgen skal mange af hans venner på Brøndby stadion og være med til at lægge en mindeplade/sten på Brøndbys Walk of fame for Thony inden de skal ind og se Brøndby spille mod Schalke 04, det ville han være meget stolt over er jeg sikker på, det er Helle, John og jeg ihvertfald. Som vennerne siger så er han på en måde alligevel med derinde.
|
 Så blev det jul og vi skal prøve at komme igennem juleaften uden Thony og vores farfar som døde i 2002 det bliver svært men vi har besluttet at holde jul hos Jimmi og Helle og guldklumpen for at prøve at dæmpe lidt på alle minderne om juleaften herhjemme. Vi startede julemiddagen med efter farmors forslag at mindes Thony med et minuts stilhed, det var svært men også rart men alle tårerne kom selvfølgelig væltende frem, efter at have sundet os lidt fik vi trods alt en rigtig hyggelig aften sammen. Juledag tog John og jeg til Jylland for at besøge min familie og blive lidt forkælet der i nogen dage, Helle og Jimmi kom en smuttur fra lørdag til søndag og vi hyggede os allesammen.
|

 Vi er nået til dagen hvor de tre måneder er gået og vi er kommet vel over julen, nu er der kommet en flot gravsten hos Thony men som Helle også sagde, nu skal man jo lige vænne sig til at hans navn nærmest råber til en når man kommer, det er så hårdt. Vi følges stadig ad på kirkegården hver søndag med blomster og/eller lys til Thony så der altid er pænt hos ham. Vi var der selvfølgelig også juleaftensdag og der mødte vi Klaus, Morten, Thomas, KB og Jan Piil, Brian og Mulle kom hjem hos os, det var rigtig sødt af dem allesammen. Nytåret gik stille og roligt sammen vores meget gode venner Karen og Manse og alle vores hunde. Da klokken var tolv og vi skulle videre ind i det nye år tænkte vi meget på dig vores store dreng og på hvordan du har det der hvor du nu er, vi savner dig så meget. At vi alle tre elskede den dreng, selvom der selvfølgelig også var diskussioner, det har vi aldrig været i tvivl om men at det skulle gøre så ondt inden i at miste ham det har man aldrig kunnet forestille sig (heldigvis) , ens verden går ligesom ned i tomgang og ingenting betyder rigtig noget, det meste af det andre mennesker går og bekymrer sig om forekommer en at være fuldstændig ligegyldig og de rene bagateller. Der er nu gået tre en halv måned og vi har forsøgt at begynde med at ordne Thonys værelser og sortere hans tøj og hans ting men det er forfærdeligt, man kan ikke nænne at skille sig af med det, det er jo ligesom at smide det sidste af ham væk og det vil vi ikke. Jeg ville så gerne kunne give den store bamse bare et knus mere og høre ham grine sådan som han kunne.
|

 Man aner ikke hvornår man for det bedre, går bare rundt og glor på tingene og ind imellem tænker man at når det her er ovre for det må det jo være på et tidspunkt og når det sker så kommer Thony selvfølgelig hjem igen, han er jo vores dreng vi har selv skabt ham.Jeg kan godt lide at tænke at Thony ikke ligger på kirkegården i den kolde jord men er kommet et andet sted hen hvord er rart og dejligt, et sted hvor han måske endda kan spille fodbold og se her ned til alle os, at han kan se sin lille nevø jeg ved han ville have været stolt af ham, han elskede ihvertfald sin søster og derfor også helt bestemt hendes søn. Jeg savner meget at snakke med Thony og fortælle ham om de ting der trods alt sker her hos os nu så derfor har jeg besluttet at begynde at skrive brev til ham når jeg har noget at sige ham. Den 19 januar. En måned før din 27 års fødselsdag og igen idag har jeg tænkt meget på dig, ville så gerne snakke med dig men jeg håber du kan høre mine tanker imens jeg skriver til dig. Flere af dine venner er på skiferie, de ringede og spurgte efter jeres fælles radio men den var ikke her. Helle og Jimmi har købt ny bil idag, en fin rød BMW den skulle du også have set. Ja jeg har så mange ting jeg gerne ville vise dig og en masse spørgsmål som ingen kan give mig svar på er du mon hos farfar ? er Mickey hos dig eller er der andre der passer på dig. Vi elsker dig og savner dig Thony og vi forstår ikke hvorfor du allerede skulle et andet sted hen vi var jo slet ikke færdige med at opleve dig endnu. jeg tror forresten jeg skal hilse dig fra alle dine venner. Hvorfor havde de på rigshopitalet mon taget din halskæde af dig, den troede vi da stadig at du havde på men fik den nu pludselig idag med posten fra skifteretten det var så mærkeligt at stå der med den. jeg ville have givet dig din Brøndby trøje på i kisten men du må undskylde, jeg kunne ikke finde den i min forvirring, derfor blev det din indendørs trøje du fik på men så fik du jo også fars og mit navn hen over brystet og det føltes godt for os. Morten og Klaus kom med billederne af jeres fodboldhold som du også skulle have med og du fik et af far og dig og "raceren", det sidste var af os allesammen på gaden i Thailand. Du fik også en af dine præmier med så har du lidt af det du kender. Helle havde skrevet et dejligt brev til dig som du fik med. jeg håber så bare der er skønt og dejligt der hvor du nu er og hvis du stadig kan være lige så glad og udadvendt får du sikkert hurtigt nye venner der.
|

 Far og Fie er gået i seng og det må jeg nok også hellere for jeg kan ikke blive ved med at sidde her og græde men jeg tænker så meget på dig og savner dig utroligt. Kærligst mor. 27 Januar 2004 I dag kørte Helle og jeg så til Frederikssund og hentede deres nye fine BMW og på turen derop fik vi igen snakket så dejligt om dig og om hvor meget vi savner dig nu hvor der er gået lidt længere tid for så længe har vi jo aldrig før været nødt til at undvære dig. Helle havde for første gang drømt om dig sidste nat, hvor du pludselig kom hjem og skulle spille playstation men den ville ikke virke, så sagde Helle at det nok var fordi de havde din playstation og at hun også havde din telefon og så spurgte du hvorfor hun havde det, jo for de sagde jo at du var død, nå men det var bare en fejl havde du sagt og smilet til hende, jeg håber også at jeg en dag måske kan møde dig i en drøm og måske give dig et stort knus og få lov til at høre din smittende latter igen, det savner jeg så meget, der bliver revet og flået indvendigt i mig af savn, bare vi vidste at du er glad der hvor du er, måske kan du kigge ned til os allesammen ???? Mor. 3 Februar 2004 I den forgangne weekend har vi ryddet dit værelse Thony, vi har lavet soveværelse derinde sådan som vi altid har snakket om at vi ville når du flyttede hjemmefra, det har været en hård tørn for far og jeg at gå og tage dine ned og pakke dem væk i kasser det føles så forkert. Helle fik en hel masse af dit tøj med hjem til hende og Jimmi, de ville godt have det og det er jeg glad for. Din lille nye nevø trives stadig fint og han er en dejlig og fin lille dreng som du måske kan hjælpe os med at passe godt på. Vi har det godt alle fem men vi savner dig og vi er så kede af alle de ting som du aldrig nåede at opleve. Godnat fra mor. 4 Februar 2004 I dag har jeg sorteret mere af fars og mit tøj så vi kan få bragt det ned på et kvantum der passer med skabspladsen, det er et større arbejde men det bliver rart når det er gjort. Far har solgt en trailer som jeg har hentet nummerplade til og så har vi fået email fra Jacob i Honduras hvor han lige nu er igang med et dykkerkursus, han kommer hjem nu den 24. Det er i store træk hvad der er sket idag min dreng. Godnat fra mor. 12 Februar 2004 Far har været hjemme de sidste 3 dage da Peter ikke har haft noget til ham at lave men nu er vi så færdige med at lave dine værelser om og det er jeg lidt glad for, for det føles som at være lidt tættere på dig når man sover i dit rum. Jeg har endnu ikke drømt om dig men jeg håber jeg kommer til det. Jeg har været til tandlæge idag og bagefter til læge så det har været det helt store eftersyn. I aften har vi været hos Helle og Jimmi til aftenkaffe, de skal jo have barnedåb lørdagen efter din fødselsdag, så Mathias kan få sit navn helt officielt, han kommer til at hedde Mathias Sonne Wollesen, det lyder da meget godt ikke ?. Thony jeg ville sådan ønske at du, både for din egen men også for Helles skyld, kunne have set ham han er så sød. Din gravsten var gledet idag så den lå halvt ned, vi tror det er alt den is og frost der har fået den til det, far var oppe for at prøve at sætte den på plads men den var for tung. Godnat Thony.
|
 I dag fik Jimmi og far sat din gravsten på plads igen så det kan se pænt ud til din fødselsdag, for da kommer vi jo selvfølgelig med blomster og lys til dig, Mormor, farmor, Gurli, Jens Erik, jens Henrik, Inger, Henriette, Helle, Jimmi, Mathias; far og jeg vi kommer allesammen. Jeg tror min sovepille begynder at virke nu, jeg føler mig lidt svimmel, så jeg stopper snart. Lene og Jørgen har været her til eftermiddagskaffe idag. Jeg har forresten lagt din kasket inde på kommoden, så tænker jeg på dig når jeg skal sove og når jeg vågner igen, ja det gjorde jeg jo også alligevel men jeg kan godt lide at den ligger der, ha`det godt min dreng, godnat fra mor.
|
 I dag er mormor kommet og bliver her til efter Mathias`barnedåb så tager hun med Mette og Martin hjem igen. Jeg savner dig sådan idag og har tænkt på dig hundrede gange i løbet af dagen, det er nok også derfor det kniber med at sove men det plejer nogen gange at hjælpe når jeg har "snakket" lidt med dig. Jeg ville så gerne møde dig i en god drøm for at se om du har det godt, jeg ved jo ikke hvor du er. Jeg ved bare at jeg længes så meget efter dig, gid du kunne komme tilbage. Godnat fra mor.
|
|
I dag har Helle og Charlotte været på besøg og vi fik grinet en hel del men også grædt, der skal jo nemlig ikke meget snak om dig til før tårerne vælter frem, jeg er igen nået til en periode hvor jeg har virkelig svært ved at fatte at du aldrig mere kommer hjem til os, når jeg siger ordet dør så lyder det fuldstændig forkert og uvirkeligt det passer bare ikke sammen med dit navn. Jeg ved ikke rigtigt hvordan far har det lige nu, han snakker ikke så meget om det til mig lige nu men jeg er måske heller ikke så flink til at spørge ham hvordan han har det. Jeg har ikke så meget mere at fortælle dig idag så indtil næste gang, godnat min dreng. Mor.
|
|
I dag har mormor og jeg været rundt alle steder for at finde en enlebasse til dig, det var et større projekt end jeg havde forestillet mig, der var bare ingen der havde sådan en som jeg havde tænkt mig at du skulle have men til sidst lykkedes det i en blomsterbutik i Nørregade, nu håber jeg så du bliver glad for den, jeg synes den er kær. Jeg vil også lige fortælle dig at Danmark vandt 1-0 over Tyrkiet i landskampen i aften, det var godt synes du ikke.? Vi (hele familien) skal hygge os imorgen aften på din fødselsdag selvom det føles noget underligt når du som vi allerhelst ville se, ikke er der men måske er du der alligevel, tanken er dejlig. Nu vil jeg igen sige godnat min store guttermand "Trutti" Vi ses mor.
|

 Hej min dreng, tillykke med fødselsdagen, i dag var det så dagen hvor du ville være fyldt 27 år, hvor var jeg ked af at du ikke kunne være med os, du har dog alligevel været midtpunkt for alt hvad vi har foretaget os idag. Vi har haft Jens Erik, Gurli, Jens Henrik, Inger, Henriette, farmor og mormor på besøg og vi har allesammen været på kirkegården for at "sige tillykke" og der mødte vi alle dine søde venner som kom med en meget flot buket og lagde hos dig, det er vi meget glade for at se.Det har været et fantastisk flot solskinsvejr hele dagen men det undrer mig da ikke for i mit hjerte har du altid været en dejlig og god dreng, så hvordan skulle det kunne blive dårligt vejr på din fødselsdag. Helle, Far og jeg savner dig mere og mere for hver dag der går men vi har jo heller aldrig skullet undvære dig i 5 måneder som der nu næsten er gået siden du desværre måtte tage afsted. jeg ved du så de var der allesammen menjeg skriver det alligevel lige ned, Brian Andersen,Jesper Jensen,Michael Larsen,Morten UP, Thøger,Rikke,Winnie,Thomas O,Brian Frederiksen,Allan,Mulle,Calle,og Torben. Der var gule og blå bånd på den flotte buket de havde med og der stod, Tillykke med fødselsdagen fra Vennerne.Far Helle,jimmi Mathias og jeg har sat en lille engel på din gravsten som kan sidde og passe på dig når vi andre ikke er der, den er så sød og jeg tror du ville synes om den Thony. Alle vennerne skulle forøvrigt spise sammen på Rådhuskroen jeg håber du var med. Jeg har fundet et kønt lille digt som jeg vil sende til dig, det lyder sådan her. Du sagde aldrig at du skulle afsted du sagde aldrig farvel du var væk før vi vidste af det og kun Gud ved hvorfor En million gange har vi savnet dig en million gange har vi grædt hvis kærlighed alene kunne redde dig så ville du aldrig være død I livet elskede vi dig utroligt i døden elsker vi dig stadig i vores hjerter har du efterladt et hul som ingen anden kan fylde Det sønderrev vore hjerter at miste dig men du tog ikke alene afsted for en del af os tog med dig den dag du tog hjem til Gud. Godnat Thonydreng Mor
|
 Hej igen Idag har vi været til Mathias barnedåb i Kværkeby kirke og jeg savnede meget at se dig imellem alle de glade gæster, vi var der jo allesammen undtagen dig, selv den gamle oldefarmor var kommet fra jylland, vi var også på kirkegården og se til dig i formiddags men det ved du måske godt? Thomas og Majbritt bar lille Mathias til dåben og det gik vældig fint. I nat sover Mette og Martin hos Helle og Jimmi og mormor sover her så er det meningen at vi skal mødes her til morgenkaffe i morgen så vi kan sige farvel inden de drager tilbage til nordjylland. Nu snorker din far så nu ved jeg snart ikke om jeg kan falde i søvn i den larm. Jeg ved også at din søster har savnet dig meget idag hun ville så gerne have haft dig med til hendes lille drengs fest det er jeg sikker på. Godnat min dreng Mor
|
 Hej min dreng Idag har bare været en af de dage hvor jeg har været ked af det hele tiden, jeg havde besøg af Hanne i formiddags og det hjalp da lidt på humøret ihvertfald imens hun var her, det var jo også idag det store slag skule slås på Brøndby stadion, Brøndby spillede en fin kamp men tabte desværre 0-1 mod Barcelona, håber det kan laves om i næste uge til returkampen. Jeg ved du ville have været der med vennerne hvis tingene havde været som de var engang. Kærligst mor.
|

|
Hej min ven. Idag har jeg passet Helles lille Mathias men hun var til tandlæge men det var let at passe ham for han sov hele tiden. Derefter skulle Helle og han til fotgrafen og have taget 5 måneders billedet af ham og det betyder jo altså at det nu er 5 måneder siden vi mistede dig, jeg kan stadig ikke forstå at det er sandt, det er som en ond drøm man ikke kan vågne fra og det der gør så ondt indeni vil ikke gå væk. Jeg har også været til psykolog idag og hun sagde at det var rigtig godt at vi havde fået holdt en hyggeaften på din fødselsdag. Vi tager jo på en lille ferie til gran Canaria på torsdag men du kommer med for vi har dig allesammen i både hjerte og sind der går ikke en dag uden masser af tanker om og til dig, psykologen sagde det var en go ide at tage afsted,det ville være godt for os alle.Kan du sove godt, jeg har skrevet til farfar at han skal passe på dig deroppe, I har sikkert fundet hinanden hils ham og sig vi savner ham med. far har forresten set film iaften fra da I kørte race i Gammelrand grusgrav men jeg kunne ikke så godt se det da der hele tiden kom så mange tårer at alt blev sløret, håber jeg kan engang. Godnat fra mor.
Øjne kan smile læber kan le men tårer i hjertet kan ingen se.
|

 I dag har Carsten været på besøg, det er dejligt at se ham engang imellem, jeg er glad for at vi har fået glattet vores små uoverensstemmelser ud langt om længe nu mangler jeg bare at få genoplivet mit søskende forhold med Anker det er så irriterende at spilde alle de her år på at vi skal være fremmede over for hinanden men jeg så ham jo trods alt til din begravelse da ville han alligevel godt lige vise at han trods alt er min bror. Carsten og jeg gik en tur op på kirkegården i det dejlige solskinsvejr som det har været idag for jeg havde lyst til at gå en tur derop og han ville gerne med, lyset som Helle og jeg tændte i din lampe i søndags brændte stadig ligeså stille og fint idag, det ser så kønt ud når der er lys der brænder deroppe. I dag har det været en lille smule forår og det er rart, det letter lidt på det triste sind men måske er det også dig der prøver at hjælpe mig når jeg har det allerværst det ved jeg jo at du godt kunne finde på, for selvom du ikke indrømmede det offentligt så var du jo glad for din mor det har jeg aldrig tvivlet på.Til morgen da jeg åbnede havedøren for Fie så hun kunne komme ud i haven var det det fineste solskinsvejr og så tænker jeg på hvor synd det er at du aldrig mere skal have lov til at opleve sådan en morgen og et nyt forår og en dejlig sommer som du elskede hvor du kunne spille fodbold og køre race med far, han savner sin andenkører mere end nogen ved. Så tager vi altså til Gran Canaria i overmorgen, jeg har printet små billeder af dig til at sidde i tegnebogen for som sagt du skal også med. Kan du drømme sødt, godnat fra mor.
|
|
Hej min dreng I dag kom vi hjem fra en dejlig tur til Gran Canaria sammen med Helle,Jimmi og lille Mathias, vi har haft det dejligt men hvem tror du vi savnede allesammen og hvem tror du der græd så snart vi kom ind af døren herhjemme, jeg kan når jeg gør mig umage holde tankerne på kurs med alle andre men dit navn dukker hele tiden frem og det er også iorden for jeg savner dig ad h til, jeg håber og beder til at du findes et eller andet sted hvor der er glæde og ingen savn, jeg ville så gerne have givet dig et stort kram da vi kom hjem. Sov godt min ven. Mor
|
|
Hej Thony Ja det er så ikke blevet til noget med at skrive før i dag, vi var som sædvanlig på kirkegården idag søndag og Helle havde fine små roser med, det har været dejligt vejr nærmest lidt forårsagtigt og solen skinnede ned på vores mindested da vi var der, det så så rart ud for en gangs skyld. På vej hjem gik jeg og tænkte på at jeg føler mig så underlig tom indeni når vi går hjem fra kirkegården, savnet af dig er så stort og pinefuldt så man ikke rigtigt kan forstå sine egne følelser. Det er så synd at du ikke mere skal se alle de små Vintergækker og Erantis dukke frem men vi tager nogen af dem med op til dig så kan du se dem næste forår. Jeg kan slet ikke forstå at du har været borte i 5 måneder nu, det føles som igår da jeg fik den triste besked og samtidig så uendelig længe siden jeg har set dig. Godnat fra mor.
|
|
Hej min dreng Idag er der ikke rigtigt sket noget jeg kan fortælle om, jeg må tilstå at jeg har forsøgt ikke at tænke på dig da jeg kunne mærke tårerne i øjenkrogen hele tiden. Jeg vil gå ind og prøve at sove nu for far er faldet i søvn for længst. Kærlig hilsen mor.
|

|
Hej "Trutti" I dag vil jeg bare fortælle dig at Brønby desværre tabte stort til Esbjerg forleden 6-1 det var ikke godt. Godnat og drøm dejligt. Mor
18 Marts 2004 Ja jeg skriver lige lidt til dig her midt om natten for jeg sover så dårligt lige for tiden og når jeg så endenlig er faldet i søvn, kommer Fie den lille bandit og skal ud i haven og rende rundt, så derfor benytter jeg lige lejligheden til at " tale " lidt med dig. Helle havde tændt et lys for dig forleden på Mindet.dk og jeg tændte et for dig iaften det er jo desværre det eneste vi kan gøre for dig.
19 Marts 2004 Kære dreng Der er så meget jeg gerne ville fortælle dig om alt muligt, om hvor sød Helle og Jimmis lille dreng er en rigtig lille krudtugle som har arvet Helles og dine store blå øjne han er en dejlig unge, han minder os lidt om dig da du var lille. Vi har haft og har stadig et værre stormvejr og regnen pisker ned, det er rimelig trist. På søndag skulle du have set Formel 1 men så må jeg jo skrive resultaterne til dig. Nu må jeg hellere sove, jeg føler mig træt så derfor sov godt søde dreng. Godnat fra mor.
|

|
Hej Thony Idag har det været et forfærdeligt møjvejr med storm og regn så vores sædvanlige gåtur til kirkegården blev afløst af bilen. De roser som Helle satte sidste søndag havde klaret vejret fint de stod lige så flotte, vi satte hvide roser idag og tændte lys i lampen. Brøndby tabte desværre igen i går men dog ikke lige så slemt som sidst. Jeg talte med Gurli i telefonen idag de var jo på ferie på Gran Canaria samtidig med os så vi mødtes dernede og det snakkede vi lidt om, vi snakkede også om dig og så kom vi begge til at græde igen igen vi glemmer dig aldrig kære Thony. Vi er blevet inviteret til Jens Henriks fødselsdag onsdag den 31 det glæder vi os til så vi kan se hvordan han bor. Kan du sove sødt og fredfyldt. Mor
24 Marts 2004 Hej skat I dag har det igen været regnvejr og det gør mig ekstra trist og jeg tænker på dig og på hvor forbandet det er at du ikke mere er hos os, jeg ved jo godt at det ikke kan laves om, jeg ønsker at man kunne. Fie og jeg gik trods vejret en tur på kirkegården og idag var der ingen der kunne se om man græd man var jo våd alligevel. Jeg tænker stadig mere og mere på hvad der egentlig skete den dag og jeg håber så inderligt at du ikke mærkede noget og ikke var bange. Allan er efterhånden ved at have det godt nu men har dog lidt problemer med ryggen. Nu siger far at vi skal sove, så godnat min dreng. Mor
|

|
Nu er vi nået igennem det første halve år efter din død ( jeg har så svært ved at sige det ord ) og det har været den mærkeligste og sværeste periode i vores liv, lige så glad og beruset af lykke vi var da du og Helle blev født, lige så forkrampet og lammet har jeg følt mig det sidste halve år, jeg kan alligevel ikke begribe at tiden er gået så hurtigt, Helle siger hun har det ligesådan. Ja hende og Jimmi og Mathias var jo hjemme idag som de har været så godt som hver søndag siden din sidste køretur. Far hentede farmor så hun også kunne komme med en tur på kirkegården, Jacob og Annie kom også og fulgtes med os derop. det har været et dejligt vejr idag og det er lidt rarere at komme derop når solen skinner. Jeg savner dig sådan, jeg savner at høre dit smittende grin når du så et eller andet i fjernsynet eller når du og Helle fik et grineflip det lød bare så herligt. Du kan tro hendes lille dreng vokser godt og han er så kær, Thony ham ville du være blevet rigtig glad for det er jeg sikker på. Hvis du kan vil du så prøve at passe rigtig godt på ham for os. Far er så ked af at du er borte han havde glædet sig til at skulle ud at køre noget race igen sammen med dig men det bliver jo altså ikke til noget, ihvertfald skal han finde en ny andenkører for jeg har ikke lyst til det mere men nu må vi se hvad han finder på hanskal jo også have lavet bilen klar først. Din bil så jo forfærdelig ud, vi så den i avisen for politiet rådede os til ikke at komme ind og se den i virkeligheden og det var sikkert også bedst at lade være med.det var da også fandens nu havde du endelig fået den lavet så flot og køreklar men man kan selvfølgelig sige at havde den stået i værkstedet endnu så var den forbandede ulykke nok aldrig ske, hvem ved. Det vi med sikkerhed ved er at vi aldrig aldrig mere får dig at se og får lov til at give dig et knus det er ellers det vi allesammen ønsker mest. Godnat min skat. Mor
|

|
Hej du. I dag er jeg begyndt at skrive bogen her ind på computeren for ligesom at få lidt sammenhæng i det altsammen, det viste sig at være svært for mig så jeg ved ikke måske er det for tidligt endnu, jeg synes ellers at det var lige idag jeg havde lyst til at gå igang men vi må se ellers må jeg jo bare vente lidt endnu. Det var svært for mig at begynde at læse om da politiet kom med beskeden og det er jo ligesom der man bliver nødt til at starte og så sad jeg bare og faldt helt i staver og så det hele for mig. I aften har vi været til fødselsdag hos fætter Jens henrik han ringede i sidste uge og inviterede os og Helle så vi kunne komme og se hvor han bor.Jens Henrik har haft det rigtig skidt efter din død han har så ondt af Helle, far og mig så han er lige ved at græde når han skal sige farvel til os men han er så glad for at han traf dig på festivalen sidste sommer hvor I rigtigt havde hygget jer sammen Henriette, jens Henrik og dig, jeg kan godt huske at du fortalte om det da du kom hjem derfra.Vi fik cacao, kaffe boller og lagkage og havde det rigtig hyggeligt, lille Mathias gik på omgang fra arm til arm og nåede at gylpe på de fleste men alle var alligevel enige om at han er en dejlig lille fyr, du ville have været enig med os hvis du havde fået lov til at kende ham det ærger mig så forbandet at du ikke nåede det, jeg ved at du ville have spillet fodbold med ham når han blev stor nok til det. Faster Gurli havde tændt lys for dig i søndags på halvårs dagen også hun havde tænkt meget på dig den dag men det gør alle, du vil aldrig blive glemt Thony det lover jeg dig min dreng. Mathilde er hjemme fra jylland og besøge sin mor og hun havde været på kirkegården og sætte påskeliljer hos dig men det ved du måske? hun tænker også stadig meget på dig det er da rørende synes jeg. Til sidst vil jeg bare fortælle dig at Danmark spillede venskabskamp mod Spanien i aften men tabte 2-0 så det var ikke så godt men det bliver nok bedre når de først kommer igang med EM turneringen tror du ikke ? Nå nu tror jeg Fie er faldet til ro så vil jeg også gå ind og sove hvis jeg kan. Godnat " Trutti " Mor
|
|
Hej min dreng. I dag har det været koldt og trist regnvejr og Helle kunne ikke nå at komme hjem for de skulle til Dianas fødselsdag så det blev kun far, Fie og jeg der var oppe hos dig idag med et rødt hjertelys til din lampe for jeg kan ikke holde ud hvis vi ikke kommer derop om søndagen det skal vi bare. Jeg har fundet den ene af dine små hvide babystøvler og det fik da tårerne til at strømme da jeg stod med den og sådan er det med alle dine ting jeg ville så gerne have du var her endnu. Thony engang imellem synes jeg næsten ikke det er til at holde ud, du er jo vores dreng hvordan kan nogen så bare bestemme at du ikke må være her mere hvor du hører hjemme. Jeg må lære at tænke på alle de gode minder i stedet for. Godnat fra mor.
|

|
I dag er det din mormors 65 års fødselsdag men vi skal først derover på lørdag en tur så der bliver vi nok nødt til at springe vores tur til kirkegården over men Helle kommer nok det er jeg sikker på, hun siger hun savner dig så meget, hun er startet til fodbold igen og det er jo der I plejer at mødes så jeg tror nok det er lidt hårdt for hende lige nu for som hun siger så kommer hun til at tænke på at du aldrig kommer der mere og det er så slemt ved os allesammen at vi aldrig skal se dig mere, det gør så ondt. Jeg passede Mathias og Jimmi lavede bil på fars værksted. Sov godt og godnat fra mor.
9 April 2004 Nu kører vi en tur til jylland for mormor holder fødselsdag imorgen. Vi ses kærlig hilsen mor.
14 April 2004 Hej Thony Ja jeg har været gået i seng men jeg kunne ikke sove fordi jeg er lidt ked af det, vi har været en tur ude hos Helle og Jimmi og hvergang vi kommer hjem i indkørslen tænker jeg mon Thony er kommet hjem. Fie skulle ud da vi kom hjem og så stod far og jeg og kiggede op på Karlsvognen og tænkte på dig for Helle siger jo at den yderste stjerne i vognstangen er din stjerne så den kigger vi altid efter.Jeg har igen i dag været til psykolog og hun siger at der ikke er noget unormalt i min reaktion, det er meget tilladt at græde og være ked af det over din alt for tidlige død, jeg bliver tit ked af det når jeg skal smøre fars madpakke for så mangler der jo den til dig. Vi vil altid elske dig godnat Thony. Mor
21 April 2004 Jeg har ikke rigtigt fået skrevet her på det sidste jeg har været så trist og ked af det, jeg græder meget let og det er ikke altid jeg ved hvorfor. Jeg har fået rigtig dårlig mave jeg kan slet ikke tåle at spise noget men føler mig sulten hele tiden alligevel. hvordan går det i himlen hos dig, det ville jeg virkelig gerne vide noget om, hvorfor skal vi 5 hernede ikke have lov til at se dig, røre dig og tale med dig, det får mig til at blive så håbløst ulykkelig hver gang jeg tænker på det, vi savner dig simpelthen så forfærdeligt din store dejlige knægt. kan du ikke give os et lille praj om hvorfor du skulle forlade os. jeg skal huske at fortælle dig at Brøndby vist nok fører rækken nu. Og Thomas og Majbritt skal have barn nummer to nu den 6 maj. Stine Speake venter sig også til 11 november så det er spændende. Pigerne var ude at spille kamp i mandags og vandt 3-1 så det var jo godt nok. far fik dæk hjem idag og de blev afleveret med "din" store kassevogn og jeg kommer til at græde hvergang den kører ind i gården, det er bare så uretfærdigt at du ikke er til mere. Vi var til Kandis bal i Benløsehallen i lørdags og da kom Carsten din chef hen og snakkede med os, han har været så sød og flink og han får tårer i øjnene hvergang han snakker om dig de har også haft det så skidt inde i firmaet allesammen. jeg skal sikkert hilse dig fra Helle, hun savner dig også meget og græder når hun er alene, vi kan bare ikke forstå at du ikke kommer tilbage mere og alting bare er slut det kan da ikke passe. En skønne dag skal vi mødes igen og vi gemmer al den kærlighed du skulle have haft her og nu så du får den når vi ses igen. Godnat min dreng fra alle os herhjemme. Mor
|

|
Ja iaften kan jeg åbenbart heller ikke sove og så ligger jeg der i mørket og tænker på dig og hvor du dog er henne, nu er det jo fars fødselsdag på søndag og så mangler du når alle andre er samlet og lagkagen bliver jo ikke spist når ikke du er der til at tage din portion, det bliver også første gang at flaget skal op siden det var på halv til din begravelse. Vi synes allesammen at det er meget svært lige nu, alting er uretfærdigt og savnet bliver bare større og større. jeg havde jo håbet og troet at vi skulle mødes i drømme men det sker ikke jeg har slet ikke drømt om dig en eneste gang, jeg ville ellers så gerne have givet dig et stort knus eller et par små dask på kinden sådan som vi plejede vi to men en eller anden synes åbenbart ikke vi skulle have lov til det mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal give far i gave på søndag og jeg kan ikke rigtig tge mig sammen til at ordne noget som helst jeg synes ikke nogenting er særlig vigtige mere. jeg ved godt at jeg skal videre i mit liv og det tro jeg også på jeg kommer men det går langsomt. Nu tror jeg min pille er ved at virke så må jeg hellere sove. Sov godt min ven. Mor
25 April 2004
Så var det altså fars fødselsdag, igen en af de dage hvor vi for første gang skulle fejre noget uden dig, det er så svært og jeg ønsker hele tiden at du kunne være her og det har du måske også været, jeg håber det. Godnat fra mor
26 April 2004
Idag har der været så mange mennesker hele dagen, Willy kom i morges og skulle have far til at reparere to af sine hjul og derefter kom Helle og Mathias, de havde været til læge for drengen er noget så forkølet men der var heldigvis ikke noget med hverken lunger eller ører så det skal bare have sin tid til at gå over igen. Kl. 2 kom Jørgen forbi i sin firmabil en Sprinter magen til den du kørte i og hvergang der bakker sådan en ind i gården springer mit hjerte helt op i halsen og i et kort øjeblik tænker jeg nu kommer Thony allerede hjem selvom jeg ved det aldrig mere bliver sådan. Jørgens søster Jette døde i lørdags så nu kommer hun op til dig, hun har været syg længe og Jørgen sagde at det var det bedste der kunne ske for hende men man bliver alligevel så ked af det hvergang nogen går bort sådan for altid. Helle har haft nogen svære nætter den sidste tid hun har ikke kunnet sove og så har hun grædt over dig som jeg gør når jeg ikke kan sove. Flemming Olsen ringede til far idag fordi de manglede en mand til åbningsløbet til Køge teamet men far ville ikke med han synes ikke lige han kunne overskue det men jeg ved ikke om det er af hensyn til mig eller det er fordi det bringer minder frem fra den sidste tur derover for det var jo der han fik den trist besked om dig. Jeg vil gå på kirkegården imorgen og snakke med Stig om vi snart skal se at få din lille have lavet færdig så vi kan få plantet noget kønt at se på. Kan du lide stenen og de små fugle vi købte til dig.Det håber vi for vi synes den er så flot.Vi sender dig masser af varme tanker hver dag så hav det godt der hvor du er. Godnat min skat. Mor jeg skal forresten lige fortælle dig at Mias morder heldigvis fik lovens strengeste straf som er forvaring på ubestemt tid og det kan vi to godt være enige om er helt ok.Godnat.
|

|
Hej Thony Fie og jeg var på kirkegården idag for at se til dig og for at snakke med graveren Stig men han var der ikke, far og jeg ville godt have lavet dit sted færdigt nu så der kan blive pænt hos dig her i sommer og det skal vi også nok få styr på, jeg er stadig trist til mode synes jeg, når jeg går i haven og kan høre bilerne suse afsted ude på motorvejen, så tænker jeg altid på dig og på hvor uheldig du var den dag, der er så mange små ting alle vegne der får os til at tænke på dig hver eneste dag. Jeg er så "helvedes" ked af at skulle umdvære dig og lige lidt hjælper det, det ved jeg godt, jeg tænker meget på at tale med en af den slags mennesker som kan formidle kontakt mellem os herhjemme og dig for jeg vil så gerne vide om du har det godt om du nåede at være bange den dag og om du havde ondt eller du bare sov ind. Jeg ville også gerne vide om du har set Mathias han er sådan en sød og glad lille dreng fuldstændig ligeså glad som Helle var da hun var lille, han smiler altid til os og det er en meget stor glæde midt i alt det triste, det er bare synd og skam at I to aldrig kom til at kende hinanden. Tror du at jeg er lidt småskør når jeg ikke kan lære at tackle den store ulykke og sorg far og Helle tager tingene lidt mere rationelt men det kan jeg altså ikke, jeg græder meget mere end de gør. Nå min dreng nu er klokken ved at være et så må jeg hellere se om jeg kan sove lidt. Godnat fra mor.
|

|
Hej Thony dreng. far og jeg har i dag været en tur i Ringsted og gået en tur gennem byen, der var alle mulige udendørsaktiviteter på grund af første maj og lang lørdag med mere, så idag ville du nok have været i Fælledparken sammen med rødderne. mange kærlige tanker og knus fra mor godnat.
12 Maj 2004
Ja det er nu nogen dage siden jeg har skrevet til dig, jeg har ikke haft det så godt, jeg har mange problemer med maven, alt hvad jeg spiser og drikker suser lige igennem mig så jeg er så træt. Vi har været i Jylland til Gittes konfirmation, igen en fest hvor du manglede det var ellers sådan en fin fest de holdt for deres store pige på Dronninglund Hotel et meget flot sted og med mad som du ville have elsket. Helle og jeg skal til Havdrup imorgen og tale med en clairvoyant dame, vi håber sådan at hun kan hjælpe os med nogen af de spørgsmål vi har angående dig og din alt for tidlige død, ja det er jo ikke sikkert men prøves skal det og hvis ikke hun kan så kan det vel ikke skade nogensteder. jeg har tænkt så mange gange på hvorfor du allerede skulle afsted, hvad du døde af, om du var bange, om du kunne føle smerten, om du sagde noget til Allan den stakkels mand ham har vi forøvrigt ikke set ret længe jeg håber han har det godt, om der er noget du gerne ville sige til os hvis du kunne, men mest af alt håber jeg at jeg en dag finder ud af hvorfor vi ikke måtte beholde dig længere så du kunne have lært Mathias at kende, han er blevet lidt fattigere af ikke at kende dig, du kunne have lært ham masser af unoder det har du altid været god til. Du var og vil altid være en dejlig knægt i din mors øjne og det tror jeg også godt at du vidste. Har jeg egentlig husket at fortælle dig at Thomas og Majbritt har fået en lille dreng. I dag er det forrsten 13 år siden du blev konfirmeret og 52 år siden farmor og farfar blev gift. Kan du have det til næste gang, godnat min egen "Trutti" fra mor.
|

|
I dag er det morfars 69 års fødselsdag jeg ringede til ham i formiddags og ønskede ham tillykke og hvis han havde vidst at jeg skrev til dig om aftenen så skulle jeg sikkert have hilst dig. Vi var allesammen på kirkegården her til aften og der var blevet plantet hæk rundt om din lille have og stenen var blevet flyttet ind på plads så nu er der rigtig pænt, nu skal der bare plantes lidt små buske og nogen blomster så har vi et hyggeligt sted at gå til hvor vi kan tænke på de gode år vi havde sammen, det var dejlige tider ikke? Vi savner dig stadig så meget at det gør ondt men vi er trods alt så glade for de gode dage og år du gav os minderne kan ingen tage fra os nogensinde. Undskyld at jeg ikke har skrevet i et stykke tid men jeg har været meget dårlig i min mave, jeg ved ikke om det er al min sorg der har sat sig fast der til noget skidt som jeg ikke rigtigt kan få ud af systemet igen. Jeg er lidt bekymret over det for måske er det kræft i maven som chokket har fået til at bryde ud. Helle o jeg har jo forresten været ude hos den dame i Havdrup og hun fortalte en hel masse om dig og mig, jeg ved ikke om jeg skal tro på det men jeg ville gerne tro det hun sagde, hun sagde at vi to var meget tæt forbundet og at vi sikkert havde været sammen i et andet liv før det her og at vi sikkert kommer til at være sammen igen engang, hun sagde at du ville vente på mig og tak for det. Hun sagde også at den dag ulykken skete havde du været meget ked af at du ikke kunne ringe til din mor og at det havde været dine sidste paniske tanker, jeg skal ringe til min mor, nogen må hjælpe mig for jeg skal ringe til min mor, du vidste på det tidspunkt godt at du skulle dø, jamen Thony er det sandt ? Hun sagde også at hun kunne se dig og nogle andre personer rundt om dig, en lille bitte krumbøjet dame med sølvhvidt hår som er meget glad for dig, hende tror jeg er min oldemor og så var der uden tvivl farfar der også var der, det var en der godt kunne se lidt bister ud og han havde skældt dig ud over at du allerede var kommet dertil men samtidig elskede han dig meget højt, det passer jo fint med farfar. Til sidst så hun en yngre mand 35-45 år stå helt tæt på dig og ligesom lære dig noget "Trutti" er det Lars der er hos dig, det tror jeg måske det kunne være. Til Helle havde hun sagt at du og Mathias havde mødt hinanden på vej hver sin vej så mathias ville vide alt om dig og omvendt, det var også fra dette møde at han havde sine store blå øjne. Du skulle have sagt til damen at hun skulle sige til Helle at hun skulle passe godt på mig, tak for det min egen.Jeg må nok hellere lægge mig til at sove snart. Godnat min ven og knus fra mor.
|

|
Mormor og jeg tager nok en tur ned til Carsten i Tyskland her først i juni måned så mormor kan se hvordan han bor for du har jo lært os at vi må skønne på hinanden så længe vi har os, pludeslig er det for sent det har vi erfaret på den hårde måde allesammen. Jeg er så glad for at vi to havde det så godt med hinanden, jeg har elsket dig fra dit første åndedrag og ud over dit sidste, jeg har så meget kærlighed samlet sammen som var beregnet til dig og nu har jeg ligesom ingensteder at sende det hen, mange tror nok at det bare kan gives til dem man stadig har men det kan det ikke sådan uden videre, jeg håber at jeg lærer at give det til din far og din søster og hendes lille familie men indtil da så gemmer jeg det til dig , jeg har da heller aldrig tvivlet på at du elskede mig og det skulle du også gøre for jeg har sørget godt for dig og din søster og sat alt mit eget i vente position for jeres skyld, det er ingen bebrejdelse bare en konstatering. Nu har vi jo snart nået 8 måneders dagen for ulykken og det tærer stadig slemt på os, det er så svært at tænke "udenom" jeg stopper stadig op lige meget hvad jeg laver og så tænker jeg min dreng er død, jeg har ham ikke mere og det her vil bare aldrig forsvinde så alt bliver som før vi bliver aldrig som før nogen af os det har Holbækmotorvejen og en ældre bilist sørget for.
|
|
Hej Thony ven I aften har far og jeg siddet og halvsovet i hver sin lænestol foran fjernsynet men nu hvor vi så er gået ind for at sove er der ingen af os der rigtigt kan falde i søvn. Derfor vil jeg lige skrive godnat til dig, jeg har godt nok ikke rigtigt oplevet noget i dag så jeg må nøjes med at sige godnat til dig og sende dig et godnatkys til din kind, håber du kan mærke det. Kærlig hilsen og godnat fra mor.
|

|
Hej min dreng. Vi har mormor på besøg i disse dage, hun og jeg tager ned og besøger Carsten i Tyskland her på torsdag og bliver der en uges tid så mormor kan få set hvor han bor. Kan du måske være sød og passe på far og Helle imens, Jimmi skal ind og have lavet sit korsbånd imorgen og den tur kender du jo, jeg håber det går ligeså godt for ham som det gjorde for dig, jeg har tænkt mange gange at det var synd og skam at du skulle det igennem når du nu alligevel aldrig kom til at spille fodbold eller løbe på ski mere men det gør du måske der hvor du nu er, bare du var her hos os. Jens Henrik var oppe hos dig i fredags for han var ude og lufte sin motorcykel og så synes han at han lige ville snakke lidt med dig, han kom her hjem til far og mig bagefter. I morgen bliver Mathias otte måneder og det betyder jo så at vi ikke har set hinanden i så lang tid Thony jeg kan slet ikke forstå det. Vi var til byfest i lørdags aftes og det var forfærdeligt for det mindede mig om sidste år da du fjumrede rundt deroppe og var så glad, fjollet og sød, jeg har en stor stor tom plet indeni når jeg oplever den slags og så skal jeg virkelig kæmpe en kamp for at holde tårerne væk. Alle hernede savner dig så skrækkeligt, kunne vi dog bare leve den søndag om igen, jeg vil så gerne have dig tilbage igen. Vi har fået mail fra Mette Cappelen fra Zakyntos, hun skrev at hun tænder et lys for dig hvergang hun kommer ind i en af de små græske kirker, hun tænker også meget på dig og på os herhjemme det er så sødt af hende. Kan du nu sove rigtig godt, godnat fra mor. Nå ja jeg bliver jo lige nødt til at fortælle dig at det jo nu er tid til Tour de France, Fodbold EM og Olympiade, alle de ting jeg ved du ville have elsket. Det blev altså også FCK der løb med title iår, det bliver du nok ikkeglad for at høre. Jeg vil også så gerne sige tak fordi Mathias måtte få dine fine blå øjne, så har vi stadig en lille bitte smule af dig hos os selv om det er alt for lidt. Men nu må du have godnat min dreng. Mor
|
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|