Præstens tale til Thonys begravelse den 4 oktober 2003
Alt hvad vi siger, alt hvad vi håber, alt det vi tror på, alt hvad vi samles om, modsiges af den kendsgerning, der i sin grusomme tragedie, lader os vide; at Thony er død, død i trafikken.
Alt det vi i denne tunge tid famlende kalder for meningsfuldt, bliver modsagt af det meningsløse forhold, at Thony ikke er mere.
Det liv der skulle være en glæde, at tillid skulle være det åbne vindue til verden, at livskraften skulle løbe i vores årer, at livets skønhed skulle kunne tegnes efter et langt liv i de vise gamles øjne, - lige nu tror vi det ikke rigtig, for det giver ingen mening for os, for sådan ser livet ikke ud i dag for os.
Der står et sted i bibelen:
Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.
Der står vi, og vi ved godt, at alting har sin tid, men samtidig er vi stadig fanget af sorgen, ulykken og tabet af Thony.
For det er sandt, at vi ikke har meningen, og er den her, er den det, med at være fraværende for os.
Tøvende, med sorg kan vi række ud efter det strå troen er, og håbe på at Gud er meningen, meningen med livet, men også den mening bliver modsagt.
Derfor råber vi til dig, Gud, modsig det meningsløse, giv os tro, håb og kærlighed, for vi kan ikke selv finde det.
Her, hvor der skulle være fest og farver omkring Thony, for det var det han helst klædte sig i, er vi i stedet forsamlet i sorg ved hans kiste.
Med jeres ord, Inge og John, var Thony en utrolig glad ung mand, en godmodig bamse, der ikke var til at blive gal på, selv når I måtte vente på, at han fik gjort sig færdig.
Han var afholdt, og delte det glade liv med vennerne, hvilket jeres fremmøde viser.
Og en stor lidenskab dyrkede han både på banen og på lægterne, det var fodbold.
Med hjerte og temperament var hans klubber Kværkeby og Brønby if, og en god week-end var en week-end, hvor begge hold vandt.
Jeg har ladet mig fortælle, at Thony var en dårlig taber, men når det nu gælder hjerteblod, ja så er der ikke plads til fine hensyn, det har jeg stor forståelse for !
Thonys arbejde var på vejene, når han kørte ud med dæk til værksteder og kunder, et arbejde han var glad for, i det hele taget at køre, var ham en glæde.
På den baggrund er det også skæbnens ironi, at han uforskyldt blev trafikdræbt på vejen ind til en fodboldkamp i Brønby.
Der er ingen kur eller opskrift på, hvordan man kommer sig over, at miste det dyrebareste man har, det er alt for alvorligt til, at vi skulle lyve for hinanden.
Savnet af Thony er jeres tab for livet, med en smerte ingen har magten over og ingen kan lodde dybden af.
Men hvor svært det end lyder, så må I ikke lukke jer inde i jer selv, I skal alle her, der er forsamlet være Guds villige medarbejdere på, at I må finde livsmodet igen, til at finde livslysten igen, samtidig med, at I bærer tabet af Thony.
I skal vide, at alle I, der er her i Benløse kirke i dag, kun ser livs mening igen, hvis I tør tage i mod livet, modet til livet, for at give det til hinanden, at I tør vise hinanden at livet skal leves, og det skal det til opmuntring, glæde og lyst for hinanden, derved er i hinandens opgave.
Gud giver jer at være hinandens opgave, for at I kan give jer livet tilbage, og at livet på ny har en mening, en mening, efter I har oplevet det meningsløse.
For vi har livet på den betingelse, at livsmodet, mod til at leve livet, kun skænkes af Gud gennem de mennesker, vi møder i vores liv, ligeså er det med kærlighed, tillid og åbenhed fra Gud, disse komme kun til os og bliver kun en del af vores liv, hvis vi vil, hvis vi tør modtage det, fra andre menneskers hænder.
Guds ord til os er; lad os se det meningsfulde i det meningsløs, ved at håbets lys igen tændes lidt efter lidt i jeres øjne, og at I tør have mod til livet igen trods den pris livet koster.
Ære være Thony’s minde i vores hjerters dyb.
Amen.